Arkivfoto

Ung mand filmede nøgne strandgæster med drone

Flere strandgæster på naturistområdet ved Den Permanente i Aarhus kontaktede mandag middag politiet, da en drone fløj lavt hen over stranden og tilsyneladende filmede de nøgne mennesker, der befandt sig på stedet.

En patrulje fulgte dronen, der landede i hænderne på en 26-årig mand, som stod tæt på stranden. Han havde ikke søgt om tilladelse til at flyve på stedet og blev derfor både sigtet for at have fløjet ulovligt med sin drone og for blufærdighedskrænkelse ved at filme strandgæsterne.

Hans drone og SD-kortet i den blev desuden beslaglagt til nærmere undersøgelse.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

jr

Publiceret 02 June 2020 11:50