Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Politirapporten:

Aggressiv mand anholdt for at slå politibetjent

Her er uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

En patrulje fra Østjyllands Politi var torsdag klokken 13.52 til stede på en adresse i Tilst, da en 37-årig mand begyndte at blande sig i politiets arbejde.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Den 37-årige havde en frembrusende og aggressiv adfærd og ønskede bestemt ikke at efterkomme betjentenes anvisninger, da de flere gange bad ham om at holde afstand. Den ene betjent satte på et tidspunkt en flad hånd på brystet af den 37-årige for at skabe afstand, hvilket den 37-årige reagerede på ved at slå betjenten på armen flere gange.

Den 37-årige endte derfor man at blive anholdt og sigtet for vold mod en politimand, fremgår det af døgnrapporten.

Døgnets øvrige hændelser

Parkeret bil havde narko i handskerummet

En patrulje fra Østjyllands Politi blev torsdag klokken 19.27 opmærksom på en varevogn, der standsede ud for en adresse i det centrale Aarhus. Da betjentene henvendte sig til føreren, som var en 18-årig mand, virkede han meget nervøs og der lugtede af hash fra køretøjet.

Ved nærmere ransagning fandt betjentene flere mængder hash og skunk fordelt i 17 salgsposer. Den 18-årige blev anholdt og sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg og desuden for kørsel uden førerret og for at afgive falske oplysninger til betjentene.

Færdsel

Torsdag klokken 07.56 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Sønderborggade og Skanderborgvej i Aarhus, da 63-årig kvindelig bilist kørte frem for ubetinget vigepligt og derved påkørte en 24-årig kvindelig cyklist. Ingen kom umiddelbart til skade ved uheldet.

Torsdag klokken 14.57 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Carl Blochs Gade og Thorvaldsensgade i Aarhus, da en 23-årig mandlig bilist overså en 20-årig kvindelig cyklist, da han skulle dreje til højre efter at have holdt for rødt lys. Der var umiddelbart ingen, der kom alvorligt til skade ved uheldet.

Indbrud

På Fårupvej i Sabro begået den 28/5 mellem klokken 07.30 og klokken 14.20

jwh

Publiceret 29 May 2020 20:18