Modelfoto:

Modelfoto: Mostphotos

Har du set noget?

Passager anmelder billetkontrollør for vold i bus

Politiet leder efter en buskontrollør

Der udspillede sig tilsyneladende en voldsom episode onsdag eftermiddag i bus 100, da den holdt ved Klostertorv i Aarhus. I hvert fald oplyser Østjyllands Politi, at det har modtaget en voldsanmeldelse fra en passager, der påstår, at han blev skubbet af en billetkontrollør.

Det var en 29-årig mand, der torsdag henvendte sig på politistationen i Aarhus for at anmelde billetkontrolløren for vold.

Den 29-årige forklarede til politiet, at billetkontrolløren i bussen havde rettet henvendelse til ham og derefter skubbet ham hårdt op ad bussen og taget fat i hans arm.

Østjyllands Politi vil gerne høre fra vidner til episoden og opfordrer dem til at kontakte politiet på 114.

jwh

Signalement

Kontrolløren beskrives som:

  • Mand
  • Dansk af udseende
  • 30-40 år
  • 180 cm
  • Kraftig kropsbygning
  • Hvid hud og lyst, kort hår
  • Iført G4S uniform

Kilde: Østjyllands Politi

Publiceret 29 May 2020 14:30