Foto:

Foto: Øxenholt Foto

Traktor smadrer op i bil:

Kvinde kørt væk i ambulance

Der er tirsdag eftermiddag sket et færdselsuheld i Lystrup, hvor en traktor har kørt op bag i en personbil

Af
Jonas Wrede Hansen

En traktor kørte tirsdag eftermiddag op bag i en personbil i Lystrup, og det medførte, at kvinden, der sad bag rattet i bilen, blev kørt på skadestuen til tjek. Det oplyser vagtchef Bo Christensen fra Østjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Så smadret er bagenden på personbilen efter uheldet tirsdag eftermiddag i Lystrup.

Så smadret er bagenden på personbilen efter uheldet tirsdag eftermiddag i Lystrup. Foto: Øxenholt Foto

Uheldet blev anmeldt klokken 17.25, og skete på Sønderskovvej ved et T-kryds til Elstedhøj. Her kom en stor traktor kørende og ramte op bag i personbilen, som fik smadret det meste af bagenden.

"Kvinden blev kørt på skadestuen med nakkesmerter," fortæller vagtchefen til Lokalavisen Aarhus.

Publiceret 26 May 2020 19:21