Færdselsuheld i krydset ved Viby Torv.

Færdselsuheld i krydset ved Viby Torv. Foto: Localeyes

Bil og lastbil stødt sammen i trafik-knudepunkt i Aarhus

To personer blev kørt på hospitalet efter et færdselsuheld fredag eftermiddag i krydset ved Viby Torv i den sydlige del af Aarhus.

Her stødte en lastbil og en personbil sammen klokken 15.39. Østjyllands Politi kender endnu ikke de nærmere omstændigheder omkring uheldet, men som man kan se på et af billederne derfra, er der sket stor skade på personbilen.

Foto: Localeyes

De to personer, der er kørt på hospitalet, skulle begge være fra personbilen, men de skulle umiddelbart ikke være kommet alvorligt til skade, oplyser vagtchef Jens Rønberg.

Viby Torv er et af sydbyens trafikale knudepunkter, og krydset var lukket i 20 minutter i forbindelse med uheldet.

Se flere fotos og video på Localeyes.dk.

Publiceret 22 May 2020 17:40