Foto: Google Maps

Foto: Google Maps

Politiet søger vidner til overfald:

15-årig sparket i maven og slået i ansigtet

Drenge udsat for voldeligt overfald ved Annex Hallen i Aarhus N

En 15-årig dreng anmeldte tirsdag, at han var blevet udsat for vold ved Annex Hallen i Aarhus N ved 14.30-tiden.

Den 15-årige forklarede, at han sammen med nogle venner havde siddet på en bænk foran hallen, da to personer kom forbi - den ene på cykel og den anden gående.

De to mænd havde råbt noget efter drengene, som de ikke kunne høre, hvad var. Da drengene råbte "hvad?", kom den ene mand (A) hen og tog kvælertag på en af den 15-åriges venner.

Overfaldsmanden var meget vred og blev ved med at spørge, hvad drengene havde råbt efter dem, men forlod umiddelbart efter stedet, da drengene forklarede, at de ikke havde råbt noget.

Cirka en halv time senere mødte drengene igen de to mænd. Overfaldsmanden var fortsat meget aggressiv og gik hen og tog fat i den 15-årige anmelder.

Herefter sparkede han den 15-årige dreng i maven og slog ham i ansigtet med knyttet næve.

De to mænd beskrives som:

A

  • Mand
  • Asiatisk af udseende
  • Talte dansk
  • Spinkel af bygning
  • Ca. 180 cm. høj
  • Ca. 17-19 år
  • Sort hår
  • Iført mørk hue og tynd jakke
  • Medbragte cykel

B

  • Mand
  • Dansk af udseende
  • Almindelig af bygning
  • Ca. 175 cm. høj
  • 17-19 år
  • Kort, lyst hår
  • Iført lys jakke og bar briller

Østjyllands Politi har en formodning om, hvem de to mænd er, men hører gerne fra vidner, der kan have set episoden.

dp

Publiceret 15 April 2020 15:20