Modelfoto: Adobe Stock

Politiet fandt oversavede jagtgeværer og én revolver: Nu bliver to mænd sigtet

To mænd på 27 og 28 år bliver i dag klokken 13.00 fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus for ulovlig besiddelse af skydevåben

To mænd på 27 og 28 år bliver i dag klokken 13.00 fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. De sigtes for besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.

Østjyllands Politi ransagede mandag aften en adresse i Risskov, hvor betjentene fandt to oversavede jagtgeværer og en revolver, som mændene blev sigtet for at besidde.

Af hensyn til den videre efterforskning har anklagemyndigheden anmodet om lukkede døre, og af den grund har Østjyllands Politi heller ikke ønsket at oplyse yderligere om sagen.

am

Publiceret 24 March 2020 00:00