Foto:

Foto: Øxenholt Foto

Voldsom villabrand i Aarhus

Brandmænd har det meste af natten til tirsdag kæmpet med en villabrand i det nordlige Aarhus

Af
Jonas Wrede Hansen

Store flammer har natten til tirsdag omringet en forladt villa i Kalmargade ved Randersvej i det nordlige Aarhus.

Klokken 02.39 tikkede anmeldelsen om branden ind hos Østjyllands Brandvæsen, og siden har brandmændene været godt i gang med at få kontrol over flammerne.

Det fortæller vagtcentralen hos Østjyllands Brandvæsen til Lokalavisen Aarhus. Den kan dog endnu ikke sige særlig meget om branden. Der er fortsat mandskab til stede ved villaen, som er godt medtaget af nattens brand.

Kommunikationsmedarbejder Janni Lundager fra Østjyllands Politi oplyser til Lokalavisen Aarhus, at branden kan være påsat.

"Der er noget, der tyder på det," fortæller hun til Lokalavisen Aarhus

Politiets teknikere skal i løbet af tirsdagen ud og se nærmere på huset for at finde frem til brandårsagen, men der er indikationer på, at der kan været tale om en påsat brand.

Foto:

Foto: Øxenholt Foto

Publiceret 18 February 2020 06:21