Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Mand står til flere års fængsel:

Voldtog 17-årig og tatoverede hende på brystet

En 34-årig mand er tiltalt i 85 forhold i en større sag, der mandag begynder i Retten i Aarhus

Det er noget af et anklageskrift, der er blevet skrevet i den sag, som mandag begynder i Retten i Aarhus mod en 34-årig mand. Manden er således tiltalt i 85 forhold, der blandt andet omhandler vanvidskørsel, våben og drugrape.

Det skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

Den 34-årige mand blev anholdt tilbage i april måned sidste år, hvor han havde været i besiddelse af flere stjålne våben, og så skulle han desuden også have forsøgt at anskaffe sig op imod 20 kalasjnikov-rifler med henblik på at give dem videre, skriver Ritzau.

I blandt de 85 forhold er der også to voldtægter, som manden begik i henholdsvis september 2016 og oktober 2017. Ved begge voldtægter blev kvinderne bedøvet med et stof, og især voldtægten i 2017 var voldsom. Her har anklager Birgitte Ernst fra Østjyllands Politi tidligere oplyst til Lokalavisen Aarhus, hvordan manden tatoverede pigen på hendes venstre bryst, imens hun var bedøvet.

Derudover er manden ifølge Ritzau også anklaget for indbrud, tyverier, vanvidskørsel og biltyverier.

Ifølge nyhedsbureauet står manden til flere års fængsel, hvis han bliver dømt skyldig.

jwh

Publiceret 17 February 2020 00:00