Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Aggressiv mand gik rundt med store knive i Aarhus C

25-årig mand anholdt efter at have gjort folk utrygge

Et par bekymrede borgere henvendte sig natten til torsdag klokken 03.44 til politiet, da de havde set en beruset og uligevægtig mand gå rundt med to store knive på gaden midt i Aarhus.

Manden var blevet smidt ud af en beværtning i Fiskergyde, hvor han havde været aggressiv og voldsom.

En patrulje fandt kort tid efter anmeldelsen manden, som stod på et pizzeria på Åboulevarden.

Han blev anholdt, og da han blev visiteret, fandt betjentene to store knive på ham.

Derfor blev han sigtet for overtrædelse af knivloven og kørt ind på stationen.

dp

Publiceret 13 February 2020 11:10