Moesgård Allé ved Moesgård Museum.

Moesgård Allé ved Moesgård Museum. Foto: Google Maps

Vagt ved Moesgaard ved at blive kørt ned af aggressiv flugtbilist

Bilist påkørte parkerede biler og var tæt på at ramme vagt

Af
Jeppe Rafn

En vagt ved Moesgård Museum var onsdag formiddag tæt på at blive kørt ned af en bilist, der havde påkørt to biler, der stod parkeret ved museet på Moesgård Allé i Højbjerg.

Vagten så påkørslerne og prøvede at kontakte bilisten, som reagerede ved at gasse op og i den forbindelse var tæt på at køre den 47-årige mandlige vagt ned.

Bilisten kørte væk uden at give sig til kende, men skal ikke regne med at slippe godt fra påkørslerne og flugten.

"Vi har registreringsnummeret på bilen, så vi har en formodning om, hvem det er," fortæller Janni Lundager, pressemedarbejder ved Østjyllands Politi.

Episoden skete onsdag klokken 11.50.

Publiceret 06 February 2020 00:00