Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Uhyggeligt røveri:

Maskeret mand holdt kniv mod 16-årig piges mave

Østjyllands Politi søger vidner, der kan have set røver omkring Lystrup Centervej

En ung pige på 16 år blev onsdag aften klokkken 22.38 udsat for et groft røveri på Lystrup Centervej i det nordlige Aarhus.

Pigen var netop stået af bussen sammen med fem-seks andre personer, da hun gik hen til området mellem SuperBrugsen og Djurslands Bank.

Her blev hun antastet af en maskeret mand, som holdt en kniv mod hendes mave og sagde "Giv mig dine penge".

Pigen gav ham sin taske og mobiltelefon, hvorefter han løb fra stedet i sydlig retning.

Manden beskrives som:

  • 170-175 cm høj
  • 16-18 år
  • Spinkel kropsbygning
  • Asiatiske øjne
  • Talte dansk
  • Iført mørkeblå arbejdsjakke med orange skrift, sorte bukser med lommer på lårene og mørk elefanthue

Østjyllands Politi afsøgte efterfølgende området med både patruljer og hunde, men uden held.

Politiet oplyser, at man gerne hører fra eventuelle vidner, der kan have set manden i området omkring Lystrup Centervej onsdag aften.

dp

Publiceret 23 January 2020 11:50