Arkivfoto.

Arkivfoto.

Svindel:

Udenlandske lejere rejste til Aarhus og blev snydt af falsk udlejer

En mand fra Portugal og en kvinde fra Frankrig blev godt og grundigt snydt, da de rejste til Aarhus for at flytte ind i en lejlighed

En 21-årig portugisisk mand og en kvinde fra Frankrig kendte ikke hinanden og havde ikke aftalt at bo sammen. Men begge rejste til Aarhus i den tro, at de skulle flytte ind i den samme lejlighed i det centrale Aarhus. De havde begge været i kontakt med den samme mand, der udlejede lejligheden, og de havde begge indgået kontrakter og overført forudbetalt husleje på cirka 20.000 kroner.

Men i lejligheden boede der allerede i forvejen personer, kunne de begge konstatere, da de ankom til Aarhus. Og i Aarhus kunne de to udlændinge pludselig heller ikke få fat på udlejeren. Det oplyser Østjyllands Politi, der mandag eftermiddag fik en anmeldelse fra portugiseren og franskmanden om svindlen.

De to lejere var kommet i kontakt med hinanden via Facebook, hvor de så kunne konstatere, at de var blevet snydt, hvorefter de begge kontaktede politiet, oplyses det i døgnrapporten.

jwh

Publiceret 21 January 2020 12:06