Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock.

Kører du på cykel eller knallert?

Så holder politiet ekstra øje med dig

I uge fire holder Østjyllands Politi ekstra øje med cyklister og knallertførere for at give bøder til dem, der bryder loven

Det kan blive en dyr fornøjelse at være knallertfører eller cyklist denne uge. I hvert fald hvis man ikke overholder reglerne. For Østjyllands Politi har i hele uge fire et ekstra fokus rettet mod personer på lige præcis cykler og knallerter for at udskrive bøder til dem, der ikke overholder reglerne. Det oplyser politiet i et opslag på Facebook.

"Sammen med de andre politikredse i landet gennemfører vi en målrettet kampagne, hvor vi har flere indsatser mod de tohjulede trafikanter rundt omkring i Østjylland," står der blandt andet i Facebook-opslaget.

Bløde trafikanter en stor del af ulykkesstatistikken, og det tal skulle det store fokus denne uge gerne være med til at nedbringe, er ønsket hos Østjyllands Politi.

"Vi ser desværre lidt for tit, at der bliver kørt på fortov, uopmærksomt eller hasarderet på knallerter og cykler. Fx skrev vi på to uger i Aarhus i oktober hele 254 bøder under en cyklistkampagne, vi gennemførte," fortsætter politiet i opslaget på Facebook.

jwh

Publiceret 20 January 2020 19:27