Arkivfoto

Arkivfoto

Politirapporten:

Flere færdselsuheld og indbrud

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Færdsel

Lørdag kl. 14.20 cyklede en 59-årig mand ad Dynkarken i Aarhus C mod nord. Da cykelstien blev bredere, ville han svinge ud og køre ved siden af sin hustru, der cyklede foran. Samtidigt kørte en 41-årig mand på en elektrisk ladcykel op bag i den 59-årige mand, som væltede over i sin hustru.

Færdsel

Lørdag kl. 15.42 holdt en 20-årig mand ikke den fornødne afstand på Nørre Boulevard i Aarhus C i forbindelse med, at en 61-årig mand bremsede op, hvorved den 20-årige mand påkørte den 61-årige mand bag på køretøjet. Den 20-årige mand skønnedes påvirket af euforiserende stoffer. Blodprøve udtaget.

Færdsel

Lørdag kl. 16.45 førte en 24-årig kvinde personbil ad Kirketorvet i Tranbjerg uagtet, at den 24-årige kvinde skønnedes påvirket af euforiserende stoffer. Blodprøve udtaget på Skejby Sygehus.

Færdsel

På trods af at en 21-årig mand havde fået administrativt inddraget sit kørekort, førte han en personbil lørdag kl. 19.59 ad Spobjergvej i Brabrand. Den 21-årige var både påvirket af alkohol (0.98 promille i alkometer) og hash. Han var samtidig i besiddelse af ca. 1 gram skunk.

Færdsel

Søndag kl. 01.50 førte en 19 årig-mand personbil ad Jegstrupvænget i Tranbjerg uagtet, at han var påvirket af euforiserende stoffer.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fem indbrud i privat beboelse i Aarhus:

  • På Helenelyst i 8220 Brabrand begået mellem den 17/1 kl. 14.00 og 18/1 kl. 13.50
  • På Trillegårdsvej i 8210 Århus V begået den 18/1 mellem kl. 12 og kl. 18.15
  • På Møllevangs Allé i 8200 Århus N begået den 18/1 mellem kl. 15.00 og kl. 23.35
  • På Sletterhagevej i 8240 Risskov begået den 18/1 mellem kl. 10.00 og kl. 10.30
  • På Dortesvej i 8220 Brabrand begået den 18/1 kl. 21.05

Publiceret 19 January 2020 11:10