Politiet har fundet spor, der tyder på affyring af skud i Tilst.

Politiet har fundet spor, der tyder på affyring af skud i Tilst. Modelfoto: Adobe Stock

Skud i Tilst - to mænd anholdt

Politiet fik natten til fredag klokken 01.39 et opkald fra en kvinde, der havde hørt skud omkring Torstilgårdsvej i Tilst.

Flere patruljer og hundepatruljer rykkede ud og fandt spor, der tydede på, at der var affyret skud.

To mænd på 26 og 28 blev anholdt på en adresse i nærheden og er i første omgang sigtet for besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere for at finde ud, hvad der er sket, og hvem der har været involveret.

Af hensyn til den videre efterforskning ønsker politiet ikke at oplyse yderligere om sagen.

jr

Publiceret 17 January 2020 11:51