40-årig mand blev lokket i en fælde og overfaldet af to yngre mænd.

40-årig mand blev lokket i en fælde og overfaldet af to yngre mænd. Modelfoto: Adobe Stock.

Lokket i en fælde: Troede han skulle møde kvinde - blev mødt af knytnæver

Mand udsat for røveri blev formentlig lokket i en fælde

Af
Jeppe Rafn

En 40-årig mand troede, at han skulle mødes med en kvinde, han havde chattet med på nettet, da han torsdag klokken 22.10 troppede op på et aftalt mødested, som var en parkeringsplads i Kirsebærhaven i Lystrup.

I stedet blev han mødt af to mænd, som overfaldt ham med knytnæveslag og stjal et mindre kontantbeløb fra ham. Han slap dog umiddelbart fra overfaldet uden større skader.

"Det virkede som om, mændene stod klar og ventede på ham, og der var ikke nogen spor af kvinden. Vi formoder, han er blevet snydt af en falsk profil," siger pressemedarbejder Jakob Christiansen, Østjyllands Politi.

De to mænd beskrives som

A

• Ca. 20-25 år

• Ca. 180-190 cm høj, smalt bygget

• Iklædt hvid maske/tørklæde, sort jakke og sorte bukser

• Snakkede dansk uden accent

B

• Ca. 20-25 år

• Ca. 175-185 cm høj, smalt bygget

• Iklædt sort maske/tørklæde, sort trøje og sorte bukser

Har du set overfaldet, eller har du en formodning om, hvem gerningsmændene kan være, bedes du ringe til Østjyllands Politi på telefon 114.

Publiceret 17 January 2020 12:53