Østjyllands Brandvæsen på arbejde på Rosenhøj Allé i Viby.

Østjyllands Brandvæsen på arbejde på Rosenhøj Allé i Viby. Øxenholt Foto

Brandvæsnet beskudt med fyrværkeri: Næste gang tager politiet med

Af
Jeppe Rafn

Østjyllands Brandvæsen blev ikke taget imod med kyshånd, da man juledag ved 18-tiden rykkede ud til en containerbrand på Rosenhøj Allé i Viby.

Østjyllands Brandvæsen fik slukket containerbrand, selvom der blev kastet fyrværkeri efter brandfolkene.

Østjyllands Brandvæsen fik slukket containerbrand, selvom der blev kastet fyrværkeri efter brandfolkene. Øxenholt Foto

Tværtimod blev der kastet fyrværkeri efter brandfolkene, oplyser Østjyllands Politi.

"Det er jo et tilbagevendende problem, og vi har i dag talt med brandvæsnet og lavet forholdsregler om at assistere efter behov," siger Østjyllands Politis vagtchef Lars Bisgaard.

Det betyder helt konkret, oplyser vagtchefen, at politiet vil tage ud sammen med brandvæsnet, hvis der kommer nye anmeldelser om brand i Rosenhøj-området.

Gerningspersonerne var væk, da politiet i går rykkede ud til Rosenhøj, og der er ingen anholdte i sagen.

Publiceret 26 December 2019 00:00