Drengen og pigen blev fundet efterladt på Park Allé lørdag aften. Politifoto

Drengen og pigen blev fundet efterladt på Park Allé lørdag aften. Politifoto

Forældrene er stadig forsvundet:

Nu håber politiet på, at offentliggørelse af billeder kan hjælpe

Østjyllands Politi offentliggører nu billeder af efterladte børn i håb om, at det kan hjælpe med identificeringen

Af
Danni Paulsen

Børnene er endnu ikke identificeret, og det er de forsvundne forældre heller ikke.

Derfor har Østjyllands Politi besluttet at offentliggøre billeder af de to børn, der lørdag aften blev fundet efterladt ved et busstoppested på Park Allé i Aarhus, samt den klapvogn den lille pige sad i.

Politiet er meget interesseret i at finde frem til forældrene til drengen, der vurderes at være 2,5 år gammel, og pigen, der vurderes at være et år gammel.

"Vi vil bare meget gerne høre, hvis nogen ved noget om de her børn. Hvis nogen kan gøre os klogere på, hvem de er, hvor de er blevet set i byen - eller endnu bedre - hvor de kommer fra. Derfor offentliggør vi nu billederne," siger vagtchefen ved Østjyllands Politi.

Politiet formoder, at børnene er af østeuropæisk afstamning, og derfor har man forsøgt at få drengen til at hjælpe opklaringen på vej ved brug af en tolk, men det har desværre ikke båret frugt, fortæller vagtchefen.

"Derfor vil vi gerne høre fra alle, der måtte have oplysninger i sagen."

Har du oplysninger så kontakt Østjyllands Politi på 114.

Publiceret 15 December 2019 14:03