Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Politirapporten:

12-årig pige ramt af bil

Her er uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport for Aarhus Kommune

Der skete mandag morgen et færdselsuheld på I.P. Jacobsens Vej i Åbyhøj. Det skete klokken 8.01, da en 38-årig kvindelig bilist svingede til venstre og ramte ind i en 12-årig pige, som kom cyklende lige ud.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Pigen kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. Bilisten blev desuden sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Døgnets øvrige hændelser

Patrulje fandt kokain gemt i bil

Under ransagningen af en bil natten til tirsdag fandt politiet flere poser kokain gemt bag et panel. Bilen havde en patrulje standset omkring klokken 1.15 på Kjærslund i Viby, da betjentene fattede mistanke til de fire mænd, som sad i den.

Mændene virkede meget nervøse, og det havde de en grund til. En 20-årig mand blev fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, mens den 23-årig fører af bilen blev anholdt og sigtet for at ville sælge poserne med kokain.

Færdsel

Mandag klokken 8.06 skete der et færdselsuheld i krydset Skejbyvej/Vejlby Centervej i Risskov. En 18-årig kvindelig bilist kørte ind i en bil ført af en 38-årig kvinde. Ingen af parterne kom umiddelbart til skade. Den 18-årige blev sigtet for at køre over for rødt lys.

Mandag klokken 21.57 skete der et færdselsuheld i krydset Viborgvej/Frydenlunds Alle i Hasle. En 55-årig mandlig bilist blev påkørt bagfra af en anden bil. Bilisten i den anden bil kørte efterfølgende fra stedet.

Indbrud

• På Saralystparken i Højbjerg begået mellem søndag d. 1/9 klokken 8.00 og lørdag d. 7/12 klokken 8.00

• På Mathildelundsvej i Viby begået mandag d. 9/12 mellem klokken 15.00 og klokken 21.00

• På Ladbyvej i Højbjerg begået mellem torsdag d. 5/12 klokken 16.00 og søndag d. 8/12 klokken 15.00.

jwh

Publiceret 10 December 2019 20:49