Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Kæmpe computertyveri:

Ukendte gerningsmænd stak af med 200 computere

Politiet søger vidner til lager-indbrud i Hinnerup weekenden

Ukendte gerningsmænd har hen over weekenden stjålet intet mindre end 200 bærbare computere fra en virksomhed i Hinnerup.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Indbruddet skete mellem fredag klokken 16 og mandag klokken 07.

Politiet efterforskere sagen nærmere og vil gerne høre fra borgere, der kan have relevante oplysninger om indbruddet.

Politiet vil dog - af hensyn til virksomheden - ikke oplyse, hvilken virksomhed der er tale om, eller hvor i Hinnerup indbruddet er sket.

Det er heller ikke muligt at få oplyst, hvor stor værdi der er stjålet for, men med 200 computere stjålet er der i sagens natur tale om et ret stort beløb.

dp

Publiceret 10 December 2019 10:50