Sadelmagertoften i Højbjerg.

Sadelmagertoften i Højbjerg. Foto: Google Maps

Mand onanerede under lygtepæl foran kvindelig hundelufter

Politiet efterlyser blotter

En 45-årig kvinde ringede søndag aften til politiet og anmeldte, hun lige var blevet udsat for blotteri.

Det var sket klokken 20.58 på nogle stier ved Sadelmagertoften i Højbjerg, hvor hun var ude at lufte sin hund. En fremmed ung mand var fulgt efter hende og stoppet op under en lygtepæl, hvor han trak sit lem frem og begyndte at onanere, mens han kiggede på hende.

Kvinden råbte ad manden, som derefter forlod stedet og gik i retning mod Holme Parkvej. Herefter ringede kvinden til politiet, som forgæves ledte i området efter blotteren.

Han bliver beskrevet som en ung mand på cirka 17-20 år med dansk udseende og lys hud. Han var cirka 178-180 cm høj og havde mellemlangt sort hår.

Han havde en mørk jakke på, lys hættetrøje og mørke bukser.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

jr

Publiceret 02 December 2019 00:00