Mand sigtede med fingre på dørmand og truede med at skyde ham.

Mand sigtede med fingre på dørmand og truede med at skyde ham. Modelfoto: Adobe Stock.

Politirapporten: Stærkt beruset mand truede med at skyde dørmand

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Måtte tilbringe natten på politistation efter at have truet dørmand

Natten til fredag kl. 03.22 modtog Østjyllands Politi anmeldelse fra en bar i Fiskergyde i Aarhus, hvor en 25-årig mand havde truet en af dørmændene verbalt. Dørmændene havde derfor tilbageholdt den 25-årige.

Da betjentene ankom til stedet forklarede anmelderen, at den 25-årige havde truet med at skyde ham og derefter sigtet på ham med fingrene. Dørmændene havde efterfølgende konfiskeret en saks fra den 25-årige.

Da den 25-årige var for beruset til at blive afhørt, blev han anholdt og sigtet for trusler og overtrædelse af våbenloven og taget med på politistationen natten over.

Sparkede dørmand og forsøgte at bide ham i hånden

En patrulje fra Østjyllands Politi blev natten til fredag kl. 01.44 kaldt til en bar i Skt. Clemens Stræde i Aarhus, hvor dørmændene havde tilbageholdt en 46-årig mand, der havde været aggressiv og truende mod de to dørmand. Dørmændene forklarede, at han blandt andet havde sparket ud efter den ene dørmand og forsøgt at bide ham i hånden.

Mens betjenten stod på stedet og talte med dørmændene blev den 46-årige ved med at råbe af både betjentene og dørmændene. Han blev derfor anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

Anholdt for besiddelse af kniv og narko

En patrulje fra Østjyllands Politi blev fredag kl. 02.33 kaldt til en bar på Åboulevarden i Aarhus, hvor dørmændene havde tilbageholdt en 18-årig mand, der var i besiddelse af narko. Da betjenten ankom til stedet og visiterede den 18-årige, fandt de både en springkniv og en mindre mængede kokain fordelt i flere salgsposer.

Den 28-årige blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven samt besiddelse af narko.

To sigtet for forsøg på salg af narko

En patrulje fra Østjyllands Politi standsede torsdag kl. 22.40 en personbil i krydset mellem Paludan Müllers Vej og Vestre Ringgade i Aarhus. Bilen blev ført af en 21-årig mandlig bilist, mens en anden 21-årig mand var passager i bilen. I bilen fandt betjentene flere salgsposer med hash samt et større kontant beløb på hver af de 21-årige. De to 21-årige mænd blev begge anholdt og sigtet på forsøg på salg af narko.

Færdsel

Torsdag kl. 06.15 skete der et færdselsuheld på Møllevangs Allé i Aarhus Nord, da en sort varebil åbnede døren foran en 25-årig kvindelig cyklist, så den 25-årige kørte ind i døren og væltede. Kvinden opdagede først senere, at hun havde fået et brud på den ene hånd.

Færdsel

Torsdag kl. 13.00 skete der et færdselsuheld i krydset Torve allé/Landevejen i Tranbjerg, da en 20-årig kvindelig bilist svingede til venstre i krydset og ud foran en 23-årig mandlig bilist, der kørte i modsat retning. Ingen personer kom umiddelbart til skade i uheldet.

Færdsel

Torsdag kl. 16.12 skete der et færdselsuheld på Østjyske Motorvej i nordgående retning ud for Tilst, da en 19-årig kvindelig bilist kørte op i bilen foran, som blev ført af en 35-årig mandlig bilist. Umiddelbart ingen tilskadekomne.

Færdsel

Fredag kl. 01.00 blev en 27-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Hovedvejen i Hasselager. I bilen var desuden en 25-årig mandlig passager, som blev sigtet for besiddelse af narko, da han kastede en cigaretpakke med en mindre mængde hash ud af vinduet ved patruljens ankomst.

Færdsel

Fredag kl. 01.57 skete der et færdselsuheld på Mejlgade i Aarhus, da en 25-årig kvindelig cyklist overså et rødt lys og kørte ud foran en personbil ført af en 26-årig mandlig bilist. Den 25-årige pådrog sig skader men blev ikke umiddelbart alvorligt kvæstet.

Indbrud i private hjem i Aarhus Kommune

  • På Asmundgårdsvej i Lystrup begået mellem tirsdag den 26/11 kl. 03.50 og torsdag den 28/11 kl. 07.00
  • På Trillegårdsvej i Aarhus V begået torsdag den 28/11 mellem kl. 08.14 og kl. 10.20
  • På Jernaldervej i Aarhus V begået mellem fredag den 22/11 kl. 15.00 og mandag den 25/11 kl. 07.00
  • På Rydevænget i Aarhus V begået torsdag den 28/11 mellem kl. 08.00 og kl. 13.50
  • På Stenbækhave i Brabrand begået mellem søndag den 8/9 kl. 00.00 og søndag den 22/9 kl. 00.00
  • På Nyløkkevej i Malling begået mellem onsdag den 27/11 kl. 10.00 og torsdag den 28(11 kl. 18.20
  • På Skolevangs Allé i Risskov begået torsdag den 28/11 mellem kl. 17.30 og kl. 20.05

jr

Publiceret 29 November 2019 15:05