Foto: Rigspolitiet

Unge lavede ballade i café og råbte skældsord af politiet: 15-årig anholdt og kørt hjem til forældrene

Politi rykkede ud til uro i café i Gellerup

Østjyllands Politi modtog mandag eftermiddag kl. 16.32 en anmeldelse om uro og ballade i caféen i stueetagen i Blixens på Karen Blixens Boulevard i Brabrand.

En håndfuld unge var støjende og havde blandt andet kastet kakao på møblerne, oplyser Østjyllands Politi.

Da politiet kom frem, stak flere af dem af og råbte skældsord efter betjentene.

En 15-årig dreng blev anholdt og sigtet for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen. Han blev kørt hjem til sine forældre, og de sociale myndigheder blev underrettet.

jr

Publiceret 26 November 2019 00:00