Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Ung kvinde udsat for groft knivrøveri i Viby:

Politiet efterlyser hjulbenet asiat

Mand truede kvinde med lang kniv søndag aften

Sent søndag aften var en 23-årig kvinde udsat for et groft røveriforsøg i Viby.

Klokken var 22.37, da kvinden kom trækkende med sin cykel på Skanderborgvej.

Da hun kom hen til broen, der går over jernbanen, mødte hun en ung mand, som gik hen til hende.

Pludseligt trak han en lang kniv frem, som han holdt hen mod hende.

Det lykkedes kvinden at hoppe op på cyklen og køre væk, mens manden råbte "Giv mig nu for helvede din taske" efter hende.

Kvinden beskriver gerningsmanden som:

• Asiatisk af udseende

• Ca. 20-25 år

• Ca. 165-175 cm høj

• Iført løse, mørke bukser, grå hættetrøje og sort dynejakke

• Havde en særpræget gang – gik som var han hjulbenet og trak på skulderen og svingede med sin ene arm, som om han trak sin krop

Har du set manden, eller har du en formodning om, hvem han er, så vil politiet meget gerne høre fra dig på tlf. 114.

dp

Publiceret 18 November 2019 10:45