Arkivfoto

Arkivfoto

"DØ": Politiet efterlyser vidner til groft hærværk

Noget, der kunne ligne antisemitisk hærværk, er blevet begået på gadedør i Aarhus C

En gadedør på Ingerslevs Plads er i løbet af mandag aften/nat blevet malet til med sort maling.

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen om hærværket på døren tirsdag formiddag.

Hærværket sker, efter der lørdag - på årsdagen for Krystalnatten i 1938 - flere steder i Danmark blev begået antisemitisk hærværk.

Hærværket mod gadedøren i Aarhus har også antisemitiske træk, idet der blandt andet er blevet malet en stjerne.

Derudover blev der skrevet "Dø" og "Svin" på døren, og en dørtelefon blev også overmålet med sort spraymaling.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set gerningsmændene i tidsrummet fra mandag aften ved 18-tiden til tirsdag morgen klokken 08.

dp

Publiceret 13 November 2019 13:50