Foto: Rigspolitiet

Røveri: Stor drengegruppe skubbede ekspedient og stjal fra kiosk i Lystrup

Kiosk udsat for et røveri, da otte drenge kom ind og afledte ekspedientens opmærksomhed

Søndag eftermiddag klokken 17.32 blev en kiosk på Bystævnet i Lystrup udsat for et røveri.

En gruppe på omkring otte drenge kom ind i kiosken og afledte på skift ekspedientens opmærksomhed ved at bede om varer og om at få lov til at låne toilettet.

Da ekspedienten fandt ud af, at drengene havde taget nogle cigaretter, forsøgte han at holde dem tilbage, men blev skubbet væk, hvorved tyveriet udviklede sig til røveri.

De fik både cigaretter og kontanter med sig, oplyser Østjyllands Politi.

Østjyllands Politi efterforsker sagen og har en formodning om, hvem flere af gerningsmændene er.

To af gerningsmændene beskrives som:

A

• Østeuropæisk af udseende, lys hud

• Ca. 16-20 år

• Ca. 165-175 cm høj, fedladen

• Sort, kort hår og let skægvækst

• Talte dansk

• Iført mørk dunjakke og sorte træningsbukser

B

• Østafrikansk af udseende, mørk hud

• Ca. 16-20 år

• Ca. 175-180 cm høj, spinkel

• Talte dansk

• Iført sort jakke og mørkt tøj

sas

Publiceret 11 November 2019 12:42