Arkivfoto

Arkivfoto

Politirapporten: Cyklist påkørt i Mårslet - kørt på hospitalet

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Tidligt fredag morgen blev en 23-årig mandlig cyklist påkørt i en højresvingsulykke på Hørretvej i Mårslet.

Uheldet skete klokken 09.27, og det var en 67-årig mandlig bilist, der påkørte cyklisten, da han skulle svinge til højre efter at have kørt syd ad Hørretvej.

Politiet oplyser, at cyklisten pådrog sig en håndskade ved uheldet og blev behandlet på stedet. Han blev taget med på hospitalet.

Færdsel

Politiet modtog fredag kl. 14.50 en anmeldelse om færdselsuheld på Viborgvej i Tilst. En 48-årig kvindelig bilist var kørt ad Havkærvej i sydlig retning ind i krydset Havkærvej/Viborgvej og påkørte her en 51-årig mandlig bilists bil bagfra. Uheldet skete med lav hastighed i forbindelse med et højresving ud på Viborgvej.

Politiet modtog fredag kl. 16:41 en anmeldelse om færdselsuheld på motorvejen ved Brabrand. En 76-årig mandlig bilist, som kørte i nordgående retning og havde ikke holdt den fornødne afstand til en forankørende 43-årig kvindelig bilist. Den 43-årige måtte på grund af kødannelse bremse, hvorefter den 76-årig mandlige bilist påkørte den 43-årige kvindelig bilist bagfra.

En 22-årig mandlig bilist havde fredag kl. 16:13 ført bil ad Nørrebrogade i Aarhus C, uagtet at han var påvirket af alkohol over det tilladte.

En 40-årig mandlig bilist havde fredag kl. 17:44 ført bil ad Landevejen i Skødstrup uagtet at han var administrativt inddraget førerretten.

En 27-årig mandlig bilist havde fredag kl. 21:16 ført bil ad Jernaldervej i Århus V, uagtet at han var administrativt inddraget førerretten.

En 28-årig mandlig bilist havde fredag kl. 18:22 ført bil ad Edwin Rahrs Vej i Brabrand. uagtet at han var administrativt inddraget førerretten.

Indbrud

Der er i det seneste døgn anmeldt et indbrud i privat beboelse i Aarhus:

På Egå Strandvej i 8250 Egå sket den 8/11 kl. 23:30.

Publiceret 09 November 2019 11:30