Foto: Rigspolitiet.

Rumænsk pantflasketyv ville stikke af med store sække på løbehjul

Tirsdag aften blev en 25-årig mand taget på fersk gerning, mens han var ved at stjæle pantflasker fra en restaurant

Østjyllands Politi modtog tirsdag klokken 20.26 en anmeldese om tyveri fra en restaurant i Aarhus.

Ejeren af restauranten havde tilbageholdt en 25-årig mand med rumænsk statsborgerskab.

Da patruljen ankom til stedet forklarede ejeren, at han havde taget den 25-årige på fersk gerning, mens han var ved at stjæle flere store sække med pantflasker. Den 25-årige havde, da han blev opdaget, været ved at slæbe tre sække gennem en opgang og til et løbehjul, der stod klar foran døren.

Det vides ikke, hvordan den 25-årige havde tænkt sig at få sækkene med på løbehjulet.

Den rumænske mand blev anholdt og tildelt en straksbøde på 2.000 kr. for tyveri samt 5.000 for våbenbesiddelse, da han desuden var i besiddelse af en foldekniv.

Publiceret 23 October 2019 14:40