Foto: Rigspolitiet.

Hjemmehjælper slået i ansigtet af patients søn

En 49-årig mandlig hjemmehjælper fik tildelt lussing af borgers søn, da han skulle tilse borgeren

En 49-årig mandlig hjemmehjælper anmeldte tirsdag aften en episode, hvor han var blevet slået af sønnen til en af de personer, som han skulle tilse.

Da patruljen ankom til stedet fandt de den 49-årige med tydelig hævelse på den ene side af ansigtet. Hjemmehjælperen forklarede, at han skulle tilse en ældre kvinde i Højbjerg.

Da han var gået ind i indkørslen blev han mødt af kvindens 66-årige søn, der ikke ville lukke hjemmehjælperen ind. Den 66-årige søn slog derefter hjemmehjælperen to gange i ansigtet med knyttet hånd.

Patruljen afhørte efter anmeldelsen den 66-årige på moderens adresse, hvor han også selv havde bopæl. Sønnen forklarede at han skulle lufte sin hund, da han havde mødt hjemmehjælperen i indkørslen.

Han forklarede, at de var kommet i tumult, fordi hjemmehjælperen ikke ville forlade stedet, og den 66-årige troede ikke på, at han var fra hjemmeplejen.

Han erkendte at havde slået hjemmehjælperen en enkelte gang, men hævdede, at den 49-årige havde slået først.

Den 66-årige blev sigtet for vold.

Publiceret 23 October 2019 14:45