Foto: Rigspolitiet

8-årig dreng forsvandt i Aarhus - fundet på banegård 160 kilometer væk

En 8-årig dreng forsvandt lørdag eftermiddag i Aarhus

Østjyllands Politi udsendte lørdag klokken 18.19 en efterlysning af den blot 8-årige Marius, som sidst var set på Strøget i Aarhus over tre timer tidligere omkring klokken 15.

Politiet valgte at offentliggøre et billede af den lille dreng, som med et sødt smil og halvlangt hår hurtigt fik mange til at dele opslaget, hvor politiet håbede på hjælp med beskeden 'Hjælp os med at finde Marius'.

Politiet havde en teori om, at han ville søge ind i butikker, på toiletter eller lignende. Sådan gik det ikke. I stedet kunne politiet heldigvis kort tid efter, efterlysningen var sendt ud, afblæse og oplyse, at den 8-årige dreng var blevet fundet i god behold på banegården i Esbjerg godt 160 kilometer væk fra det sted, hvor han forsvandt.

Ifølge B.T fandt den lille dreng selv fem til Aarhus Banegård, hvor han hoppede på et tog til Esbjerg. Den togtur tager omkring to og en halv time. Drengen blev herefter forenet med sin familie igen.

jwh

Publiceret 19 October 2019 00:00