Arkivfoto: Øxenholt Foto

Arkivfoto: Øxenholt Foto

Brand i lejlighed:

Oplader i stikkontakt er formentlig synderen

Brandvæsnet og politiet kaldt ud til brand i lejlighed

Østjyllands Politi fik onsdag klokken 23.19 en anmeldelse om, at der var opstået brand i en lejlighed på tredje sal på Vildtskuevej i Viby, oplyser politiet i døgnrapporten.

Da patruljen ankom til stedet, var brandvæsnet i fuld gang med slukningsarbejdet, og klokken 23.45 var branden slukket. Branden var efter al sandsynlighed opstået i en oplader, der havde siddet i en stikkontakt bag ved en sofa.

Ilden havde antændt sofaen, der udbrændte, hvilket medførte røg og sodskader i hele lejligheden. Ingen personer kom noget til, oplyser politiet.

Publiceret 17 October 2019 13:39