Arkivfoto

Arkivfoto

Politirapporten: Flere personer i slagsmål midt om morgenen i Aarhus

Her er uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Flere personer kontaktede onsdag morgen omkring klokken 07.40 politiet for at anmelde et slagsmål i krydset ved krydset Frederiks Allé/De Mezas Vej i Aarhus. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Anmeldelserne gik på, at der i krydset stod tre personer, som råbte op samt udviste aggressiv og voldelig adfærd ved at skubbe og slå til hinanden. Politiet valgte derfor at sende en patrulje til stedet, hvor betjentene kunne se to personer, der passede på signalementet.

De to mænd, begge 35 år gamle, virkede spirituspåvirkede og de blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den ene af dem blev desuden sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, ved, som somalisk statsborger, ikke at have medbragt sin opholdstilladelse. Betjentene sendte herefter de to mænd i hver sin retning.

Døgnets øvrige hændelser

Havde salgsposer i bilen

Natten til torsdag klokken 03.21 standsede en patrulje en bil på Vorregårds Allé i Aarhus N i forbindelse med en rutinekontrol. Bag rattet sad en 20-årig mand, der virkede noget nervøs over politiets tilstedeværelse. Den 20-årige blev indledningsvist sigtet for overtrædelse af færdselsloven, da han havde valgt at spænde sin sikkerhedssele fast bag om ryggen.

Da bilen lugtede kraftigt af hash, blev han også umiddelbart sigtet for narkobesiddelse og betjentene kiggede nærmere på bilen. Her fandt de i midterkonsollen adskillige små salgsposer med hash, og den 20-årige mand blev derfor sigtet for forsøg på salg af narkotika. Han blev anholdt og kørt med til politigården for at blive afhørt til sagen.

Havde slagvåben og skunk i bilen

Natten til torsdag klokken 00.16 stoppede en patrulje en bil ved Åby Kirkevej i Åbyhøj i forbindelse med en rutinekontrol. Bag rattet sad en 42-årig mand, der virkede lidt nervøs. Da bilen samtidig lugtede af hash, besluttede betjentene at kigge nærmere på den. I forbindelse med ransagningen blev der under det ene sæde fundet en totenschlæger, og i en taske i baggagerummet blev der fundet noget skunk. Den 42-årige mand blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven og for narkobesiddelse.

Færdsel

Natten til torsdag kl. 04.30 blev en 20-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Rytoften i Hasle, Aarhus V.

Indbrud

  • På Voldbjergvej i Risskov begået onsdag den 16/10 mellem kl. 07.30 og kl. 15.20
  • På Castenschioldsvej i Højbjerg begået mellem tirsdag den 15/10 kl. 08.00 og onsdag den 16/10 kl. 16.55
  • På H.C. Andersens Vej i Åbyhøj anmeldt torsdag den 17/10 kl. 05.12

jwh

Publiceret 17 October 2019 13:51