Arkivfoto.

Arkivfoto.

Kraftig regn over Aarhus: En række bilister kørte galt

Det seneste døgns kraftige regn kom som en overraskelse for en del bilister, som mistede kontrollen over deres biler, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten:

En 62-årig kvindelig bilist mistede herredømmet over sin bil fredag kl. 16.37 på motorvejen ved Viby på grund af vand på kørebanen. Bilen snurrede rundt og ramte autoværnet i midterrabatten. Der skete kun materiel skade.

En 64-årig mandlig bilist mistede fredag kl. 14.13 kontrollen over sin bil på motorvejen ved Viby på grund af akvaplaning og endte i midterrabatten. Ingen personskade.

Der skete et uheld fredag kl. 15.22 på Østrevej i Aarhus V. En 37-årig kvindelig bilist kørte ad Herredsvej i nordgående retning, hvor hun blev ramt af en 41-mandlig bilist. Der skete ingen personskade og kun ringe materiel skade.

En 40-årig mandlig bilist mistede fredag kl. 14.55 kontrollen over sin bil på Nordjyske Motorvej ved Randers på grund af akvaplaning. Ingen personskade.

Publiceret 12 October 2019 14:12