Arkivfoto.

Arkivfoto.

Frækt røveri ved højlys dag

Røver truede med en kniv og forlangte kasseapparatet åbnet

Fredag klokken 11.13 kom en gerningsmand ind i en forretning på Viborgvej i Århus V, hvor han truede med en kniv og forlangte kasseapparatet åbnet, oplyser Østjyllands Politi.

Det ønske ville ejeren af forretningen ikke imødekomme, hvorefter gerningsmanden selv åbnede kasseapparatet og tog et mindre beløb fra kassen. Gerningsmanden forlod herefter forretningen i nordlig retning.

Politiet har udsendt dette signalement af gerningsmanden: Mand, ca. 20-30 år, mørk i huden, spinkel af bygning. Iført hvid hættetrøje og sorte bukser. Gerningsmanden bar et armyfarvet tørklæde for munden og var bevæbnet med en kniv.

Oplysninger til Østjyllands Politi på tlf. 114.

Publiceret 12 October 2019 09:56