Mand sigtet for tyveri af hundetrimmer.

Mand sigtet for tyveri af hundetrimmer. Modelfoto: Adobe Stock

Butik ville ikke bytte hundetrimmer: Utilfreds kunde tog sagen i egen hånd

Kunde sigtet for tyveri i kæledyrsbutik

En 35-årig mand tog sagen i egen hånd og stjal en hundetrimmer fra en kæledyrsbutik, fordi personalet ikke ville bytte hundetrimmeren, der var gået i stykker.

Det skete tirsdag kl. 16.15 i butikken, der ligger på Graham Bells Vej i Aarhus N. Den utilfredse kunde havde flere gange tidligere uden held forsøgt at få byttet den til en ny i butikken, og endnu engang forklarede personalet, han ikke havde krav på at få en ny, oplyser Østjyllands Politi.

Han tog derfor selv en hundetrimmer og forlod butikken, selvom en medarbejder protesterede.

Politiet blev tilkaldt og fik fat på den 35-årige mand og sigtede ham for tyveri.

jr

Publiceret 09 October 2019 13:36