Foto: Rigspolitiet

Gaderøveri i tunnel: Ung mand slået på benet og truet til at aflevere større beløb

23-årig mand udsat for gaderøveri, lige efter han havde hævet penge

En 23-årig mand blev i nat udsat for et røveri i en tunnel under Viborgvej ved Tilst Parkvej i Tilst.

Han havde netop hævet en del kontanter i en nærliggende pengeautomat, da tre unge passede ham op.

Den ene havde et træbat i hånden, og en anden havde en form for stav. En af dem slog den 23-årige på benet og råbte, han skulle give dem pengene, oplyser Østjyllands Politi.

Det gjorde han, hvorefter gerningsmændene stak af.

Røveriet skete natten til tirsdag kl. 02.20. Østjyllands Politi vil meget gerne høre fra vidner, som har set overfaldet ellerset de tre unge mænd.

Mændene beskrives som:

A:

• Mellemøstlig af udseende, lys hud

• Ca. 18-20 år

• Ca. 170-175 cm

• Kort, sort hår, armycut frisure

• Talte dansk med accent

• Iført en blå kort tynd dynejakke med tværgående syninger, mørke bukser og hvide sko – muligvis Nike Shocks

• Havde rund træstok/ rundboldbat i hånden

B:

• Mellemøstlig af udseende, lys hud

• Ca. 18-20 år

• Ca. 170-175 cm

• Kort, rødt, kraftigt hår

• Talte dansk med accent

• Iført grøn kort bomberjakke, mørke bukser, hvide Nike Shocks

• Havde stav i hånden

C:

• Mellemøstlig af udseende, lys hud

• Ca. 18-20 år

• Ca. 170-175 cm

• Kort, lyst hår, virkede afbleget

• Talte dansk med accent

• Iført sort joggingsæt med hætte og hvide sko

jr

Publiceret 01 October 2019 10:12