Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Halvnøgen kvinde i højlydt skænderi på åben gade

Beruset par taget med på politistationen

Østjyllands Politi fik natten til fredag kl. 00.43 en anmeldelse om, at en mand og en kvinde løb rundt ved Museumsgade i Aarhus og var meget højrøstede.

Den beskrivelse passede meget godt på det, patruljen kunne se, da de kom til stedet.

De to personer skændtes, og kvinden stod halvnøgen på gaden, mens manden råbte højlydt af hende, oplyser Østjyllands Politi.

Patruljen tog fat i den 30-årige mand, der virkede beruset og lugtede af alkohol.

Han var fortsat meget aggressiv, også over for betjentene, og han blev derfor anholdt, sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og kørt i detentionen.

Den halvnøgne 29-årige kvinde blev iklædt en dragt og blev kørt til politigården for nærmere afhøring.

dp

Publiceret 27 September 2019 12:19