Svedende mand.

Svedende mand. Modelfoto: Adobe Stock.

Tyv anholdt 30 minutter efter indbrud: Gik svedende rundt på boldbane med tyvekosterne i en rygsæk

Indbrudstyv afsløret af GPS i computer, han gik rundt med

Beboerne i et hus på Niels W. Gades Vej i Aarhus C fik torsdag deres værdier tilbage blot en halv time efter, at de havde haft indbrud. Klokken 12.24 gik alarmen i deres hus, hvor der var knust en rude og blandt andet stjålet en iPad.

Via 'Find min iPad'-funktionen kunne politiet se en lysende prik på nogle boldbaner ved Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Her kørte en patrulje ud og mødte en 41-årig mand, som gik svedende rundt med en rygsæk på.

I rygsækken lå iPad’en og de andre stjålne genstande, oplyser Østjyllands Politi.

Tyven blev anholdt kl. 12.54 og sigtet for indbruddet, og tyvekosterne blev leveret tilbage til beboerne på Niels W. Gades Vej.

jr

Publiceret 20 September 2019 11:38