Foto:

Foto: Adobe Stock

Politirapporten:

Borger så tyv kravle ind ad vindue

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

En borger ringede torsdag kl. 21.59 til 112, da han så en mand, som var i færd med at kravle ind af et opbrudt kældervindue i en forretning på Jægergårdsgade i Aarhus C.

Borgeren blev på stedet, indtil en patrulje kort efter kom frem. Her traf betjentene en 48-årig mand, som kom gående ud fra en baggård til forretningen.

Han havde svært ved at forklare, hvad han lavede der, og da borgeren genkendte ham, som indbrudstyven, blev den 48-årige anholdt og sigtet.

Kvik borger fulgte efter butikstyv

En 42-årig mand blev torsdag anholdt og sigtet for butikstyveri, efter at en borger havde ledt politiet på sporet af ham. Klokken 17.32 gik den 42-årige ind i en skobutik på Jægergårdsgade i Aarhus C. Her tog han et par støvler og gik ud af butikken.

En medarbejder forsøgte at tilbageholde ham, men han vristede sig fri og løb fra stedet. En borger fulgte efter tyven på afstand, mens han var i kontakt med politiet. Han kunne derfor lede politiet frem til den 42-årige, som blev anholdt et stykke fra butikken.

Færdsel

Torsdag kl. 11.01 blev en 34-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og for at køre uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Rytoften i Hasle.

Torsdag kl. 11.16 blev en 22-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og for at køre uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Fredens Torv i Aarhus C. Han desuden sigtet for at have en ulovlig kniv med i bilen.

Torsdag kl. 14.37 skete der et færdselsuheld på Park Allé i Aarhus C. En 40-årig kvindelig bilist kørte ind i en 70-årig kvinde, som kom gående over vejen. Den 70-årige kvinde blev efterfølgende kørt til skadestuen – formentligt med en brækket fod.

Fredag kl. 2.41 blev en 31-årig mandlig bilist sigtet for at køre uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Vesterbro Torv i Aarhus. Da det var tredje gang inden for tre år, at han blev opdaget i at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Aarhus:

• På Ørnebakken i Lystrup begået mellem onsdag d. 11/9 kl. 17.00 og torsdag d. 12/9 kl. 16.00

• På Langenæs Allé i Aarhus C begået torsdag d. 12/9 mellem kl. 13.30 og kl. 15.00

• På Kettingvej i Harlev begået torsdag d. 12/9 mellem kl. 17.00 og kl. 18.59

• På Kirsebærhaven i Lystrup begået mellem onsdag d. 11/9 kl. 15.30 og torsdag d. 12/9 kl. 20.55

Publiceret 13 September 2019 12:55