Arkivfoto.

Arkivfoto.

Pludselig gik det galt: Bilist fik ildebefindende på motorvejen

Trafikuheld lørdag klokken 09.44 ved Østjyske Motorvej

Det kan gå helt galt på sekunder - for en selv og for andre - hvis man får et ildebefindende, mens man kører bil.

Men et ildebefindende var desværre, hvad en mandlig bilist oplevede lørdag morgen.

Østjyllands Politi oplyser, at der skete et færdselsuheld lørdag klokken 09.44 på Østjyske Motorvej ved Viby, da en 70-årig mandlig bilist blev dårlig som følge af lavt blodsukker.

Han kom kørende på afkørselsrampen til Genvejen, hvor han påkørte en kantpæl og et skilt. Heldigvis kom manden - og andre - ikke til skade som følge af uheldet, oplyser politiet i døgnrapporten.

Publiceret 18 August 2019 11:17