Arkivfoto

To biler udbrændt i nat i Brabrand og Viby

Politi og brandvæsen måtte i nat rykke ud til to bilbrande i Aarhus.

Den første anmeldelse kom torsdag klokken 00.40, hvor der var brand i en parkeret bil på Gudrunsvej i Brabrand. Bilen var overtændt, da politiet kom frem, og brandvæsnet kunne ikke gøre andet end at slukke ilden i bilen, som udbrændte. Der var ingen risiko for, at ilden ville sprede sig, og heller ingen personer på stedet.

Tre timer senere, klokken 03.50, kom der en melding om brand i flere biler på Vårkjærvej i Viby. Her var der brand i tre biler, hvoraf den ene udbrændte. Branden var formentlig opstået i denne bil og havde bredt sig til de to andre biler, der fik brandskader.

Politiet kender ikke årsagen til nattens bilbrande.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

jr

Publiceret 25 July 2019 11:27