Brændende lastbil lukkede motorvejen

En lastbil brød tidligt onsdag i brand på E45

Ved 4.30-tiden onsdag morgen brød en lastbil i brand på motorvejen mellem frakørslerne Skanderborg V og Skanderborg N. Først kl. 8 kunne trafikken igen afvikles normalt.

Branden i lastbilen var slukket cirka kl. 6, men åbningen af alle spor blev forsinket af det efterfølgende oprydningsarbejde. Situationen blev yderligere kringlet af, at hændelsen skete på den del af strækningen, hvor der i øjeblikket udføres asfaltarbejde.

Der er i skrivende stund ikke meldt noget ud om en årsag til, at lastbilen brød i brand.

Lastbilen blev ført af en 74-årig mand fra Aarhus.

Publiceret 17 July 2019 11:36