Arkivfoto.

Politirapporten: Ung kvinde sigtet efter færdselsuheld

Her er uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Der skete mandag morgen et færdselsuheld i krydset Oddervej/Ringvej Syd i Højbjerg.

Klokken 6.18 drejede en 28-årig kvindelig bilist ind foran en 21-årig kvindelig bilist, hvorefter de to biler stødte sammen.

Heldigvis kom ingen af parterne umiddelbart alvorligt til skade.

Den 28-årige blev efterfølgende sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Døgnets øvrige hændelser

Færdsel

Mandag klokken 6.48 skete der et færdselsuheld i krydset Kærsvinget/Borumvej i Sabro. En 31-årig mand ramte op bag i en bil ført af en 62-årig mand. Ingen af parterne kom umiddelbart til skade ved sammenstødet. Den 31-årige blev sigtet for ikke at holde nok afstand.

Mandag klokken 14.19 skete der et færdselsuheld i krydset Ketting Parkvej/Stillingvej i Harlev. En 43-årig mandlig bilist svingede til venstre ind foran en bil ført af en 47-årig mand, så de to biler stødte sammen. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade. Den 43-årige mand blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds

• På Birkebakken i Lystrup begået mellem søndag d. 7/7 kl. 8.00 og mandag d. 8/7 kl. 14.00

• På Lenesvej i Brabrand begået mellem søndag d. 7/7 kl. 21.00 og mandag d. 8/7 kl. 17.00

• På Abildhøjvej i Viby begået mellem søndag d. 7/7 kl. 12.00 og mandag d. 8/7 kl. 21.00

• På Langfredparken i Sabro begået tirsdag d. 8/7 kl. 00.39

Publiceret 09 July 2019 14:41