Arkivfoto

Arkivfoto

To mænd i slåskamp i Tranbjerg:

Begge såret af knivstik

To mænd stak hinanden med kniv

OPDATERET: Artiklen er blevet opdateret, da der var fejl i mændenes aldre. Østjyllands Politi havde i døgnrapporten skrevet, at de to mænd, der var i slåskamp, begge var 19 år gamle. Det var en fejl. Politiet oplyser til Lokalavisen Aarhus, at de to mænd var henholdsvis 32 og 57 år, hvilket er blevet tilføjet i artiklen.

Ifølge Østjyllands Politi var det "interne stridigheder", der førte til en episode, hvor to mænd på henholdsvis 32 og 57 år stak hinanden med kniv efter nogle uoverensstemmelser.

Politiet fik søndag anmeldelsen om knivstikkeri på Torvevænget i Tranbjerg klokken 14.01.

Da politiet kom frem til adressen, viste det sig, at de to mænd havde været oppe at slås og stukket hinanden med kniv.

Den 32-årige mand pådrog sig umiddelbart kun overfladiske skader, mens den 57-årige fik mere alvorlige skader, dog uden at være i livsfare.

Begge blev behandlet på hospitalet, og begge blev sigtet for grov vold.

dp

Publiceret 08 July 2019 12:40