Arkivfoto

Arkivfoto

Dramatisk biljagt i Aarhus C:

Knivbærende bilist brød utallige regler og smadrede tre biler

En biljagt endte natten til mandag på Ingerslevs Boulevard, hvor en 23-årig mand påkørte parkerede biler

En dramatisk biljagt udspillede sig natten til mandag og endte på Ingerslevs Boulevard, hvor flugtbilisten smadrede ind i en parkeret bil, som røg ind i to andre biler.

Flugtbilisten, en 23-årig mand, er anholdt og sigtet for et væld af lovovertrædelser.

Manden blev eftersat af en politipatrulje klokken 00.21, da han blev set køre i krydset Marselis Boulevard/Tøndergade, hvor der er udkørsel forbudt. Manden nægtede dog at stoppe for at tale med politiet, men satte i stedet farten op.

Patruljen havde set, at han i krydset da de så, at han i krydset Marselis Boulevard/Tøndergade i Aarhus brød færdselsreglerne ved at køre, hvor der er udkørsel forbudt.

Den 23-årige satte dog farten op i stedet for at holde ind til siden, og med en patruljebil bag sig brød han en del færdselsregler under jagten. Blandt andet kørte han over for rødt, over for ubetinget vigepligt og imod færdselsretningen.

Jagten endte på Ingerslevs Boulevard, hvor den 23-årige blev anholdt.

Det viste sig, at han ikke havde noget kørekort, at han var påvirket af narko. Det blev han sigtet for, og det blev også til sigtelser for ikke at efterkomme politiets anvisninger samt en række færdselsforseelser.

I bilen fandt betjentene en klump hash, som han også blev sigtet for at besidde, og under visitationen sikrede han sig en sigtelse for brud på knivloven, da der lå en kniv i hans underbukser.

dp

Publiceret 08 July 2019 13:13