Foto:

Foto: Adobe Stock

Psykisk syg kvinde uddelte umotiveret lussing

55-årig kvinde indlagt efter voldelig episode i Aarhus C

En 55-årig kvinde gjorde en del mennesker utrygge, da hun søndag omkring klokken 20.00 gik rundt på Skolebakken.

Kvinden konfronterede flere folk og opførte sig aggressivt. På et tidspunkt tog hun fat i en 44-årig kvindes cykel, og da kvinden ville have den tilbage, slog den 55-årige hende hårdt i ansigtet med flad hånd.

Efterfølgende forsøgte den 55-årige også at sparke kvinden, inden hun forlod stedet.

Ud fra vidnernes signalement fandt en patrulje kort efter frem til den 55-årige, der blev anholdt og sigtet for vold.

På grund af kvindens tilstand blev hun indlagt på en psykiatrisk afdeling.

dp

Publiceret 24 June 2019 19:09