Politirapporten: To cyklister kørt ned i Aarhus C
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport
Færdsel
Mandag kl. 17.32 skete der et færdselsuheld på Tage-Hansens Gade i Aarhus. En 33-årig kvindelig bilist kom kørende ad Viborgvej, da hun skulle svinge til højre ad Tage-Hansens Gade. I forbindelse med højresvinget overså kvinden en 22-årig kvindelig cyklist, der var på vej ligeud i krydset. Cyklisten røg over kølerhjelmen og faldt til jorden, men kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.
Færdsel
Mandag kl. 17.45 skete der et færdselsuheld på Vestervang i Aarhus. En 47-årig kvindelig bilist kom kørende ad Vestervang, da hun i krydset ved Langelandsgade overså en cyklist, der kom kørende ad Langelandsgade. Den 28-årige kvindelige cyklist blev påkørt og røg over bilen og landede på jorden. Kvinden blev kørt til kontrol på skadestuen, men slap umiddelbart med mindre knubs. Den 47-årige kvinde blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.
Færdsel
Mandag kl. 18.45 blev en 24-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Hjortensgade i Aarhus C.
Indbrud i private hjem
På Rosenhøj Bakke i Viby begået mandag den 17/6 mellem kl. 10.00 og kl. 20.30
jr
Publiceret 18 June 2019 15:45