Mand gik rundt med kokkeknive på gaden.

Mand gik rundt med kokkeknive på gaden. Modelfoto: Adobe Stock

Mand gik rundt med to store kokkeknive på gaden i Viby

Skænderi på gaden førte til, at mand gik op i sin lejlighed og hentede to store kokkeknive

Østjyllands Politi modtog onsdag eftermiddag en anmeldelse om, at der gik en mand rundt med to store kokkeknive på Vidstskuevej i Viby.

Ifølge vidner var nogle mænd kommet i skænderi, og det endte med, at en 45-årig mand gik op i sin lejlighed og kom tilbage med to store kokkeknive.

Situationen udartede sig dog ikke, og der var ro på, da politiet kom frem klokken 13.45 og fandt den 45-årige mand i hans lejlighed. Han forklarede, at han havde hentet knivene, fordi han følte sig truet under skænderiet med en anden mand.

I lejligheden fandt betjentene tre samuraisværd, som beboeren ikke har tilladelse til. Sværdene blev derfor beslaglagt, og den 45-årige fik yderligere en sigtelse udover sigtelsen for at gå rundt med kniv på gaden.

Det oplyser Østjyllands Politi.

jr

Publiceret 06 June 2019 10:55