Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Politiet efterlyser voldsmænd:

Kærestepar overfaldet på tankstation

En mand og en kvinde blev mandag aften udsat for et voldeligt overfald på tankstaton i Tilst

En 38-årig mand blev sammen med sin 40-årige kæreste mandag aften udsat for vold af to mænd i forbindelse med et besøg på en tankstation på Tilst Parkvej i Tilst. Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Overfaldet skete klokken 20.22. Den 38-årige mand har forklaret til politiet, at han blev slået flere gange i ansigtet, og da hans kæreste forsøgte at lægge sig imellem, blev hun også slået og trukket i håret hen ad asfalten, fremgår det af døgnrapporten.

De to mænd ankom og kørte fra stedet i en sort bil - evt. en BMW eller en VW Passat. Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.

Signalement

A:

  • Ca. 175 cm høj
  • Spinkel af bygning
  • Araber
  • Havde kort hår i siderne og længere på toppen
  • Var iført en sort t-shirt med et ”soltegn” i guld/sølv

B:

  • Araber
  • Var iført en kasket

Kilde: Østjyllands Politi

Publiceret 14 May 2019 11:29